Sidevisninger i alt

fredag den 16. oktober 2015

@myrainbowfeeling GUEST BLOGGING











TRENDING WITH A TWIST

Først ! Lad mig introducere mig selv

Mit navn er Mathilde, og jeg har været en del af Team Eltoft næsten siden the very beginning. Både inde og udenfor butikken. Eltoft er, og bliver, mit kreative frirum som jeg elsker, og derfor vil jeg nu begynde at gæste blogge lidt her engang imellem. Det bliver sjovt !

Hvis nogle af jer der læser med her, følger mig på instagram (@myrainbowfeeling) ved I, at jeg er håbløst forelsket i farver, prints og for evigt vil være uforstående overfor den manglende fantasi og kulør i et efterhånden grå/sort Europa samt ej at forglemme ”farven” BEIGE. (?!)

Jeg bliver inspireret af mange mærkelige ting, men en af de ting jeg elsker at nørde og fortolke på min helt egen måde, er de små trend bøger fra catwalken der altid er at finde i modebladende når sæsonerne skifter. Jeg synes de giver et tydeligt og enkelt overblik over hvilke tendenser der bliver dominerende den kommende sæson, og så behøver jeg ikke købe mig fattig i modeblade resten af sæsonen  (Jo, jo et enkelt eller to ryger da med i farten nogen gange alligevel.)

Det kan måske godt lyde som om jeg går jævnt meget op i ”hvordan man skal se ud nu og her”, men ærlig talt går jeg faktisk ikke særlig meget op i hvad der er ”IN” eller ”OUT” for faktisk at sige SLET IKKE !! Jeg synes det er langt smukkere at skabe sin egen personlige stil end slavisk at følge tidens tendenser.

Når jeg ser en kvinde eller en mand der formår at få deres personlighed frem gennem deres stil og tør være sig selv slår det altså gnister !! BOOM !! 

Men anyhow..Derfor kan man jo ikke undgå ikke at blive inspireret af den ene eller den anden tendens som sæsonerne skifter, og det er lige præcis DET der er sjovt at eksperimentere med synes jeg !! - At blive inspireret af tidens tendenser og derfra prøve at implementere dem i sin egen stil på sin egen helt personlige måde.

Jeg bruger tiiiimer i mit walk in closet når jeg først går derind. Det er der jeg stresser af og udfordrer min kreativitet. Jeg kan drukne fuldstændig i mine ideer og, bogstaveligt talt, i mit tøj derinde. Tager f.eks. mine små trend bøger under armen, tænder for musikken og så går jeg ellers i gang med at lege ”DRESS UP”, boble ideer og finde nye outfits. Lidt ligesom en maler der står overfor et hvidt lærred og ikke stopper med at male før maleriet er helt færdigt og helt perfekt ! Lige den sidste klat, lige den sidste detalje. Sådan har jeg det hver gang jeg skal finde et nyt outfit. Mandag eller lørdag, det er lige meget for mig. Mine outfits skal spille 110% ! Altid ! Både lodret og vandret ! Haha !

Jeg kan ikke li når der er ”ridser i lakken”, det indrømmer jeg blankt, så i kan nok forestille jer min indstilling til den, efter min mening, langtrukne ”Norm Core stil”… I just dont get it ! Haha! – men okay, jeg er måske også blevet lidt for ekstrem omkring mine outfits efterhånden.
Norm Core eller ej. 

Det her look er fra i mandags og det er en go blanding inspiration fra ”Marie Claire Runway AW 15” og GUCCI´s nyeste kollektioner AW15 + SS16 !!WAUW WAUW WAUW !! 
Som Mia tidligere har skrevet:
”Gucci har virkelig begået en genistreg med deres to seneste kollektioner”.  TRUE ! Love it all over !!
 Jeg synes blandt andet at der er nogle enormt fine farve kombinationer  i deres seneste kollektioner. Bl.a. kombinationen af den sorte, gule og lilla. 

Den blev derfor testet i mandags. Dog tilsat lidt shocking pink bare fordi det er top fint  
Sølvjakken fordi jeg godt kan li det sporty twist til et ellers girly udtryk med kjole og polka prikker, beret fordi jeg elsker den moderne ”Granny” stil og fordi den også er pink. 

Jeg kan bedst lige at der er en rød tråd i mine outfits. Hvis jeg har pink forneden skal jeg også gerne ha pink foroven eller en farve der ligger tæt op ad. Giver det mening?  Det skaber en balance synes jeg.  Tørklædet om halsen fordi det igen understøtter det feminine ”Granny” udtryk og her fungerer som ”prikken over i´et” om man vil.

Jeg ved ikke om min måde at blive inspireret giver mening for andre end mig selv, men jeg har det i hvert fald altid mega sjovt når jeg klæder mig på, og det er vel det det hele handler om ikk ?

Med inspirerende ANTI NORM CORE hilsnen
Mathilde 

Credits
Baret (købt i en vintage butik i London)
Kjole (En gammel sag fra Monki)
Silver Bomber (Monki)
Lilla Cashmere strik (Eltoft Vintage)
Tørklæde (Eltoft Vintage
Boots (Asos)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar