Sidevisninger i alt

torsdag den 30. oktober 2014

ELTOFT STYLE CRUSH MAJ TRAEDE




























HENDE HER

Eltofts style crush i denne uge er Maj Traede.

Mødte denne skønne kønne pige da Eltoft lå i Holmbladsgade.
Maj kom ind i mit liv som en del af den "lollanske mafia" og skilte sig hurtigt ud, som en keeper;-)

Har set denne lollandske skønhed målrettet udvikle en stilsikkerhed og et helt specielt unikt look, gennem de seneste år og jeg er hooked.

Hun er et fantastisk positivt, kreativt og innovativt menneske.
(dette kommer bla til udtryk gennem hendes nystartede firma, FRANK B, Copenhagen og hendes bolig indretning)

Hun er opfindsom og kan se muligheder i ting og tøj, som jeg har opgivet på forhånd. Hun sætter tingene sammen på utraditionelle måder. Og jeg elsker at være copycat her.

Hun er hjælpsom og uselvisk, noget jeg gentagne gange har nydt godt af.

En fabulous rejsepartner som ikke går af vejen for at slæbe uhandy tons tunge kasser rundt i 40 graders varme, og blender ind hos familien, som var hun en del af den.

Jeg elsker den tøs, som min egen datter.
Og er sååå stolt over at have hende som en del af team Eltoft.

Eltoft loves Maj<3

Med vintage hilsen, M

Læs interviewet med Maj herunder.
Alle billeder fra instagram @majtraede



Hvem
Maj Træde, 23 år. Uddannet stylist og makeup artist, designteknolog med speciale i branding og studerer nu kommunikation på Aalborg Universitet. Derudover har jeg fornylig skabt brandet Frank B Copenhagen med yndlings partner in crime, Josephine Winther. 

Hvad betyder mode for dig?
Mode og jeg befinder os i et evigt kærlighed/had forhold. Jeg elsker at følge med i tidens tendenser og lade mig inspirere, samtidig med at jeg ikke bryder om at være ”for moderne”. Jeg synes det er vigtigt at mode, er noget man lader sig inspirere af, men ikke efterstræber i for høj grad. Mode er jo overordnet det, der defineres af branchens højeste stående personer, men for mig er det at bære dét, som gør mig glad. 

Hvad er dit tøj budget pr. Måned
Ikke eksisterende … Som studerende er det svært at sætte det helt store af til tøj, selvom min kæreste nok mener, at jeg bruger rigeligt. 
Jeg kan dog være inde i perioder, hvor jeg opfyldes af en trang til, at bevise over for mig selv ”at tøj ikke er alt og pengene skal bruges på oplevelser eller gemmes til ferie ..” Måneden efter bruger jeg som regel alligevel halvdelen af pengene på tøj alligevel.  

Derudover er det dyrt at starte business, så størstedelen af mit rådighedsbeløb bliver i øjeblikket brugt til at få det op at køre. – og selvom det kan være surt, at der i øjeblikket ikke er penge til at shoppe for, elsker jeg at se vores lille virksomhed vokse stille. 

Hvilke highstreetbutikker er dine favoritter
Jeg ender altid i Weekday, Monki og Topshop. Ganni laver også nogle fiiiine ting, selvom jeg ikke ved, om de ville blive glade for at blive kaldt et high street brand?

Hvilke High end butikker er dine forvoritter
Puuuh, den er svær. Mest fordi det sjældent  er steder jeg handler. Men Marc by Marc Jacobs laver cool acces, som både er lækre og har humor. Derudover har jeg i mange år elsket Stine Goya, som virkelig kan noget med farver og prints. Jeg ejer dog kun få acces ting fra hende, men inden længe, ser det ud som om, at jeg gennem mit job får adgang til hendes lækre designs!



Bedste styling tips
Der er nok en smule kliché agtigt, men tag det på, som du føler dig tilpas i. Hvis du føler dig tilpas og selvsikker i et outfit, kan du næsten slippe afsted med hvad som helst. 

Derudover kan jeg selv godt lide, hvis der er en hvis form for sammenhæng i det jeg har på, så det ikke stikker helt af. Det kan være nogle items der matcher i farven eller farver der komplimenterer hinanden, såsom orange, pink og lilla ;) 
Jeg er også ret stor fan af tone-i-tone-looket.  

Og vigtigst af alt, så kan vintage virkelig tilføre noget personlighed til dit look. Jeg synes, at den fedeste måde at bruge vintage på, at ved at sammensætte det med nogle tendenser og lækre items fra min nutidige garderobe, så det ikke bliver et kostume. 

Favorit netbutik
Jeg handler ikke så meget over nettet, da jeg godt kan lide at se, mærke og prøve det tøj jeg køber. Men når jeg handler er det oftest på Asos.  

Favorit blog
Jeg læser ikke super mange blogs, i hvert fald ikke fast. Til gengæld bruger jeg super meget Instagram, til at finde inspiration. 

Yndlings vintagebutik
Her er der vist ingen tvivl: ELTOFT VINTAGE.  Det er her jeg får mit vintage ”fix”! Da jeg læste branding stiftede jeg bekendtskab med ordet ”lovebrand”, som virkelig definerer Eltoft for mig. Et lovebrand er et brand, der hos forbrugeren bliver en livsstil, en inkorporeret del af ens vanemanuskript og simpelthen uundværligt. Eltoft er det eneste sted jeg kan gå hen, hvor jeg med 100 procent sikkerhed ved, at jeg kan blive inspireret og ikke går tomhændet fra. 

Stil ikon
Jeg synes Nanna Øland, Oh land, er super cool. Hun er modig i sit valg af sammensætninger og altid eksperimenterende hvad enten det gælder tøj eller hår.  
Jeg tror for nylig at jeg læste, at hendes hverdagsoutfits mere og mere glider over i hendes scenelooks og det elsker jeg. 

Yndlings ting
Min yndlingsting er uden tvivl et par pink bukser, jeg købte da jeg var med Eltoft i Miami. Jeg elsker farven, formen og at de kan bruges til alle anledninger! Derudover minder de mig altid om en af de fedeste oplevelser jeg har haft. 


Bedste køb
I lang tid, var mit bedste køb en buksedragt, jeg købte for længe siden i Eltoft. Det var en skøn 80’er sag i turkies med pink og lilla print. Den er ”desværre” blevet for stor nu.. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar