Sidevisninger i alt

tirsdag den 12. maj 2015

ALL WHITE




























STUDENTER KJOLER

Havde egentlig planlagt at disse fine hvide kjoler skulle udgøre vores udvalg af konfirmations kjoler, men da alle vores shoots foregår på frivillig basis og er lavet af glade amatører, så gik tiden og de fleste af årets konfirmationer er løbet af staben, så tænkte jeg at de måske kunne bruges som studenter kjoler.
De fleste af disse kjoler stammer fra et køb jeg gjorde i foråret. En præst fra Lyngby (mener jeg) havde ryddet op i kælderen og fandt allerbagerst nogle kasser mærket "klæd ud tøj".
Hun fik et beløb til kirkebøssen og jeg fik kasserne.
Flere af kjolerne var i en sørgelig forfatning efter at have ligget gemt væk i årtier og inden da brugt til at lege med.
Jeg har nusset og pusset om dem og nu er de fine og hvide. Har klippet dem af til korte kjoler. Nogle blev lidt kortere end andre, alt efter hvor der var pletter og huller.
Tror de fleste af disse stammer fra 70'erne først i 80'erne. Jeg er konfirmeret i 81 (så vidt jeg husker!!!!) og jeg kan huske at der var flere fra klassen, som havde model nr 6.
Jeg selv var i en hjemmesyet kopi af en lang brudekjole.
Med vintage hilsen, M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar