Sidevisninger i alt

torsdag den 15. juni 2017

RED WHITE AND BLUE INSPO













DEAD RED SWEAT

I denne uge vil jeg lade mig inspirere af ovenstående billeder.
 (og smide lidt gul og grøn ind for variationens skyld)

Rød,blå og hvid er altid en god kombo, som holder max. Tænk bare på det amerikanske flag ( det franske og det engelske, faktisk en populær kombo på flag fra hele verden!!!!)

Rød var min yndlings farve, da jeg var yngre. Har utallige røde kjoler fra en svunden tid hængende i skabene i kælderen.

Og havde en rød sweatshirt, da jeg gik i folkeskolen. Jeg elskede den sweat. En aften ville jeg lave hygge belysning på teenage værelset og fik den ide at tage lampeskærmen af min senge lampe og lægge yndlings sweaten over, for skøn lummer rødlig belysning!!!! Blev optaget af andet, muligvis aftensmaden og glemte alt om mit diy lysprojekt. Indtil en liflig duft af brunt og brændt bredte sig i hele huset.

Ak og ve, der var godt fut i den røde sweatshirt.
Et pænt stort hul med brun svedet kant. Jeg var græde færdig, hele min garderobe var bygget op og denne ene røde skønhed og var ikke til at skyde igennem, når jeg var iført den og mine åle stramme US Top jeans.

Min mor der altid har været ferm til reparationer og øgning, fandt et stykke rødt stof og lappede den. Men hånden på hjertet, det blev aldrig helt det samme....
Har købt utallige røde sweats siden, men aldrig en som jeg har elsket så inderligt.

Med vintage hilsen, M

PS Find fine røde ting på vores webshop
www.eltoftvintag.tictail.com
eller kig forbi Veras Marked nu på søndag,
hvor vi sælger ud af "Last Season" vintage,
til favorable priser;-))) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar